Hvorfor Soldatens Hus

Soldatens Hus

Vision

Soldatens Hus er soldaternes hus, hvilket betyder, at det er på soldaternes præmisser og styret af deres interesser og engagement. Som et netværksbaseret aktivitetshus er visionen et meningsfyldt fællesskab, der rækker ud over den enkeltes netværk og hjælper til at bygge bro med det civile samfund. Soldatens Hus vil gennem sine aktiviteter bringe viden om soldaters virke til det civile samfund, skabe forbindelser mellem erhvervslivet og soldater samt give soldaterne mulighed for at dele deres historier, erfaringer og oplevelser med omverden og hinanden.

Partnerskabet


Soldatens Hus er blevet til i erkendelsen af, at mange tidligere udsendte, der fungerer godt og trives i den militære hverdag, oplever, at det kan være svært at finde et ståsted i det civile liv. Dette gælder både for soldater i aktiv tjeneste og tidligere soldater, som er ophørt i Forsvaret. Fælles er, at de har været udsendt én eller flere gange og fortæller, at livet efter udsendelsen er udfordret af, at den militære identitet ikke har samme værdi, og at de kompetencer der er udviklet i missionsområdet er vanskelige at gøre forståelige og brugbare i forhold til det civile. De fleste tidligere udsendte lider hverken af alvorlige psykiske efterreaktioner eller PTSD, men mange oplever problemer med at etablere et tilhørsforhold til det civile og føler sig generelt ikke anerkendt for indsatsen for Danmark. Konsekvensen af dette kan være, at den enkelte ikke føler som værdsat og/eller anvendelig samfundsborger.

Teoretisk fundament

Forsvaret er langt mere end bare en arbejdsplads, men kan beskrives som et ”community”, dvs. et netværk præget af social interaktion, fælles opgaveløsning og social støtte, hvilket giver en følelse af fællesskab og tilhørsforhold. Under udsendelserne motiverer og ansvarliggør fællesskabet soldaterne til at udføre deres job under strabadserende og livsfarlige vilkår. Men når udsendelsens fællesskab opløses, enten fordi missionen slutter, eller soldaten forlader Forsvaret, kan soldaten stå tilbage med en lang række oplevelser, hændelser og opøvede færdigheder, som er vanskelige at gøre forståelige for civile. Konsekvensen kan blive tab af mening og identitetskrise, fordi soldatens selvfortælling ikke længere passer ind i det civile samfunds fortællinger. Det kan således blive svært for soldaten at tillægge sine handlinger og erfaringer betydning, fordi han ikke længere indgår i et socialt fællesskab, der kan forstå og anerkende dem.

Soldater, som har svært ved at finde fodfæstet i det civile efter udsendelse, defineres let som særligt sårbare eller psykisk skrøbelige af det omkringliggende samfund. Herved sættes de i en social kategori, hvor soldaten forstås som ”sat udenfor” deltagelse og indflydelse i samfundet. En kategori der placerer den enkelte i en position præget af afmagt og manglende muligheder for at handle.

Disse problemstillinger er svære at håndtere i terapi, fordi den psykologiske behandling risikerer at fjerne sig fra soldatens egen oplevelse af sin livsverden og begrænser sig til det terapeutiske rum langt fra soldatens levede liv. I Soldatens Hus ser vi helheden i soldatens livssituation, og tager udgangspunkt i det fællesskab soldaterne kender og identificerer sig med. Dermed skabes et netværksbaseret aktivitetshus, hvor redskaberne er social støtte og opbygningen af meningsfyldte fællesskaber.

Soldatens Hus fokuserer på de aktiviteter, der appellerer til soldaten. Gennem deltagelse i aktiviteterne skabes et nyt fællesskab med mulighed for identifikation med de andre deltagere gennem erfaringsudveksling. Aktiviteterne kan således ses som en social aktivitet, der fungerer som rammen om dannelsen af et nyt identitets-bærende fællesskab, hvor soldatens ressourcer, viden og kompetencer anvendes proaktivt. Herved fokuseres på en konstruktiv anvendelse af soldaternes erfaringer, viden og ressourcer fremfor at forsøge på at få soldaterne til at blive som før de tog i krig. Meningsfuldheden, som etableres gennem deltagelse i aktiviteterne, er især virksom, da den tager udgangspunkt i soldaternes livssituation og erfaring.

Soldatens Hus fungerer således efter et princip om anvendelsen af soldatens ressourcer samt anerkendelsen af deres omgangsformer som byggesten for udviklingen af en fælles forståelse, fællesskab og identitet. Det virksomme element er den proces, hvor soldaterne forholder sig til deres oplevelser, kompetencer og erfaringer og anvender disse proaktivt. En proces, der med et psykologisk begreb kaldes for ”community healing”, som indebærer, at soldaten gives mulighed for identitetsudvikling ved at skabe mening i et genkendeligt fællesskab. En proces der giver nye handlemuligheder, som kan bruges udenfor projektets rammer og derved fungere som en styrkelse af den enkeltes position i samfundet.

Vi lærte hinanden at kende som kolleger i Militærpsykologisk Afdeling i Veterancentret, hvor vi begge arbejdede med soldater før, under og efter udsendelse. Vi har begge et stærkt engagement i soldaters virke, og idéen til Soldatens Hus opstod, fordi vi hver især var optaget af det eksistentielle tomrum, som mange soldater beskriver efter udsendelse, hvor det kan være svært at finde aktiviteter, der kan erstatte udsendelsens høje grad af meningsfuldhed. Erfaringsmæssigt synes vi, at vi supplerer hinanden rigtigt godt. Anne har således en betydelig udsendelsesrelateret erfaring fra internationale missioner, indgående kendskab til soldateridentitet og dybtgående erfaring med de særlige sociale fællesskaber, der udvikler sig under udsendelsesrelaterede omstændigheder. Og Nikolai har et betydeligt kendskab til og erfaring med frivilligt organisationsarbejde og en stærk klinisk profil gennem sit arbejde med traume- og tilpasningsrelaterede problemstillinger indenfor både flygtninge- og veteranområdet.

Fælles er, at vi begge har et stort personligt drive og er gode til at strukturere og få ting igennem. Og så må det godt være sjovt! Det skal tages alvorligt at have været udsendt soldat, men tilgangen behøver ikke at være tung. Vi synes, at det er afgørende, at der i samarbejdet med soldater er masser af plads til humor, lethed og håb.

Foreningsstruktur for Soldatens Hus

 

Soldatens Hus er drevet af en bestyrelse, der består af af formand, næstformand, formand for udviklingsudvalget og formand for aktivitetsudvalget. Udvalgene består hver især, udover deres formænd, af 5 frivillige.

Soldatens Hus har endvidere tilknyttet et advisoryboard bestående af markante aktører med tilknytning til både det civile erhvervsliv og Forsvaret.

Bestyrelsen har gennem deres arbejde som hhv. militærpsykologer og soldater i Hæren stor erfaring med at arbejde med Forsvarets udsendte. Således har foreningens formand og næstformand, hhv. Anne Lillelund og Nikolai Roitmann, begge militærpsykologisk baggrund. Endvidere er formændene for udviklingsudvalget og aktivitetsudvalget hhv. major Søren P. Østergaard, Chef for Vagtkompagniet fra Livgarden og Christian Overholt,  tidligere overkonstabel fra Livgarden og nuværende studerende til katastrofe- og risikomanager.

Medlemsoversigt for bestyrelse, udvalg og advisoryboard

Vedtægter for Soldatens Hus

Læs mere om Anne Lillelund

Læs mere om Nikolai Cerisier Roitmann